Kunsten har længe været overset i corona-krisen. Forskellige aktører, har forsøgt at påvirke regeringen og kulturministeren. Nogen efterlyser flere hjælpepakker til kulturen og andre peger på, at kunsten må bruges mere proaktivt. Senest er Billedkunsternes forbund kommet med en række forslag til, hvordan passive støtteordninger skal skiftes ud med nye former for investeringer for at få kunsten oven på i corona-krisen. De foreslår eksempelvis, at kunst skal tænkes ind i motorvejsprojekter og i andre former for nybyggerier. Det er gode ideer og bud på, hvad samfundet kan gøre for kunsten.

Men hvad med endnu mere radikalt at spørge: Hvordan kan kunsten blive en katalysator for, at vores samfund kan blive mere resilient, bæredygtigt og forbundet? I en tid med ekstreme forandringer, er der brug for, at vi på lokale steder bruger kreative og æstetiske metoder til på tværs af roller, siloer og grænser at skabe fælles grund.  Vi kalder det fremtidens kultur
– og vi arbejder med at skabe levende velfærds-stier på kryds og på tværs af forskelle gennem æstetiske, kreative og sanselige metoder.