Fremtidens Kultur – at bruge lokale steder til at skabe fælles grund

Kunsten har længe været overset i corona-krisen. Forskellige aktører, harforsøgt at påvirke regeringen og kulturministeren. Nogen efterlyser flere hjælpepakker til kulturen og andre peger på, at kunsten må bruges mere proaktivt.

Senest er Billedkunsternes forbund kommet med en række forslag til, hvordan passive støtteordninger skal skiftes ud med nye former for investeringer for at få kunsten oven på i corona-krisen. De foreslår eksempelvis, at kunst skal tænkes ind i motorvejsprojekter og i andre former for nybyggerier. Det er gode ideer og bud på, hvad samfundet kan gøre for kunsten.

Men hvad med endnu mere radikalt at spørge: Hvordan kan kunsten blive en katalysator for, at vores samfund kan blive mere resilient, bæredygtigt og forbundet? I en tid med ekstreme forandringer, er der brug for, at vi på lokale steder bruger kreative og æstetiske metoder til på tværs af roller, siloer og grænser at skabe fælles grund.  Vi kalder det fremtidens kultur.

Aktionsuniversitetet er en forholdsvis nyetableret  forening, der arbejder i spændingsfeltet mellem æstetik, byudvikling, demokratisering, forskning og aktivisme.  Derfor er dem, der deltager i Aktionsuniversitetet også både offentlige ledere, kunstnere, aktionsforskere og borgere.

Vores udgangspunkt er, at der er brug for, at vi bruger æstetik og kreativitet som en rationalitet, der kan løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer vi står over for. Sammen arbejder vi med aktionsforskningsprocesser, der bruger kreative æstetiske og eksperimenterende metoder til at skabe bæredygtige handlinger og løsninger i organisationer og byrum.

Vi kalder denne tilgang for fremtidens kultur. En lang række af kunstnere arbejder også med denne forståelse af kunst. Metropolis har eksempelvis arrangeret en række eksperimenterende og æstetiske byvandringer, hvor forskellige kunstnere undersøger, hvordan fællesskaber kan (og skal) blive til i en tid med fysisk afstand og radikal usikkerhed.

Aktionsuniversitetet går skridtet videre ved at invitere til, at det ikke kun er kunsten – og kunstnere, der skal performe og dermed bane vejen for nye stier. Det er også ledere, medarbejdere, virksomhedsledere, ngo’er og borgere, der kan inspireres til at bruge en æstetisk og kreativ rationalitet til at tænke og handle på nye værdiskabende måder.

Æstetiske, kreative og eksperimenterende metoder kan nemlig dét, at de kan intensivere det, der endnu ikke er sat ord på – og hvis der er noget, der er radikalt nyt, så er det netop det, der endnu ikke er italesat.

Desuden kan den sanselige dimension forbinde os som mennesker. Det kan skabe relationer på tværs af grænser. Og det kan sætte kropslige aftryk, der kan inspirere os til at tænke og handle på nye måder sammen. Det kan skabe erfaringsbaseret og følte refleksioner.

Fremtidens kultur kan skabe fællesskaber på tværs, der kan skabe bæredygtige løsninger
Vi mener, at fremtidens kultur kan bruges i alle vores samfundssystemer. Lige nu er kultur dog ofte noget, der ofte er perifer i forhold til den dominerende instrumentelle og formalistiske rationalitet, som har bygget vores institutioner i samfund op. Derfor tager vi udgangspunkt i, at særligt lokale steder – der ofte er i periferien af vores offentlige organisationer – kan bruges som de steder, hvor vi kan mødes på tværs af organisationer, virksomheder, foreninger og liv – og hvor vi kan arbejde med kreative, æstetiske og eksperimenterende tilgange.

Aktionsuniversitetet afholder eksempelvis en aktionsbaseret begivenhed til september på Teaterøen i København, der hedder Back to Earth. Det er en titel, der både handler om, at vi nu kommer tilbage til jorden efter to måneder med fysisk isolation. Og det er en titel, der understreger, at der er brug for, at vi medtænker planeten jorden i alle vores samfundssystemer.

En aktionsbaseret tilgang betyder i denne sammenhæng, at op til 15 forskellige tovholdere vil udpege en samfundsmæssig udfordring sammen med omkring 10 deltagere, der mødes på tværs af roller, siloer og grænser fx politikere, offentlige og private ledere, medarbejdere, borgere, forskere, studerende og kunstnere. Det kan være udfordringer, der handler om: Hvordan ser fremtidens beredskab ud? Hvordan implementerer vi FNs verdensmål uden at genindsætte New Public Management? Hvordan kan vi bruge bynatur til at skabe bæredygtige og resiliente fællesskaber? Hvordan kan erhvervsskoler være drivere for bæredygtig byudvikling?

Fælles for alle disse aktioner er, at de vil arbejde med udfordringen gennem kreative og æstetiske metoder og ved at forholde sig til det lokale sted. Back to Earth er en begivenhed, der omsætter FNs verdensmål til en æstetisk og kreativt rationalitet ved at bruge WHO’s bud på, hvordan man kan arbejde med verdensmålene.

WHO omsætter FNs verdensmål til seks områder. Hver eneste aktion skal integrere de områder i processen. Alle inviteres således til 1) at arbejde tværfagligt og på tværs af grænser (people) 2) at arbejde med deltagelsesprocesser (participation) 3) at arbejde med stedet (place) 4) at arbejde med diversitet og kollektiv lederskab (peace) 5) at arbejde med værdiskabelse på flere bundlinier og ikke kun den pengeøkonomiske (prosperity) 6) At arbejde med planeten jorden som den helhed opgaven skal tænkes i forhold til (planet).

Det langsigtede mål er at de forskellige aktioner arbejder sammen om disse problemstillinger frem til 2023, hvor København vil være vært for World Architect Forum. Det kan blive en anledning til at vise, hvordan København bruger byrum til at demokratisere samfundsmæssige udfordringer og til at skabe engagerede borgere på tværs af roller, siloer og grænser.

Vilde udfordringer kalder på vilde læreprocesser
Fremtidens kultur er et bud på, hvordan vi strategisk og bevidst kan begynde at håndtere vores vilde udfordringer ud fra en kreativ og æstetisk rationalitet.

Vi kalder dem ’vilde’ udfordringer, fordi vi ikke længere, hvis nogensinde, kan forvente, at når vi løser et problem på en arena, så er det per definition løst. Covid-19 minder os om, at enhver løsning skaber nye og utilsigtede udfordringer. Problemer og løsninger muterer – og de spreder sig på tværs af grænser.

Fremtidens kultur handler grundlæggende om skabelse. I det lys handler det ikke om at styre vilde problemer på distance gennem diverse performance mål, men om at bruge dem som en anledning til at undersøge, hvordan vi kan skabe nye verdener sammen. Skabelse muliggør integration af perspektiver.

Imodsætning til planlægning, kontrol og performance management der ekskluderer det, der afviger fra planen. Udgangspunktet er, at vores allesammens erfaringer og oplevelser af levet liv  – i forhold til et eller flere vilde udfordringer – kan bruges til at skabe en passage til fremtidens løsninger her og nu.

Det vil sige, fremtidens kultur er et bud på, hvordan den kreative og æstetiske rationalitet på lokale steder kan bruges til at skabe bæredygtige og resiliente fællesskaber på tværs af roller, siloer og grænser. Formålet er, at skabe lokale/globale strategier for, hvordan vi kan handle kvalitativt bedre sammen og hver for sig på lokale steder.

Vi er forbundne væsner i verdener, der konstant muterer!
Fremtidens kultur tager afsæt i et kulturbegreb, der handler om, at vi er forbundne mennesker i en verden, der konstant muterer. Fremtidens kultur tager således afsæt i et kulturbegreb,  der handler om, at vi ikke bare deler én verden, vi deler alle de mange lokale liv.

Vi er antropocæne og påvirker klodens klima. Og der er utrolig mange niveauer og former for stofligheder, som påvirker os og fylder vores verden. Vi er som mennesker ikke engang i centrum, når vi tager de fysiske og biologiske briller på.

Når vi træder ud af det snævre kun-menneskelige perspektiv. Vi er stoflige og vi er gennemtrevlet, i en væren med en myriade af værensformer, der er indtrevlet i hinanden. Vi lever omgivet af verdener, der konstant muterer. Kort sagt, vi er blevet mindet om, at vi ikke er adskilte ego’er vi er eco: Vi er integreret i levende økologier af liv.

Den forståelse af kultur transformere også offentlige ledelse og vores syn på kulturpolitik. Først og fremmest betyder det, at kultur ikke kun er reserveret til kulturforvaltningen, til operaen, teatret eller den unikke kunstner. Fremtidens kultur er jo netop de levende mikro-verdener, vi altid og allerede er en del af. Derfor kan kultur med dette perspektiv ikke reduceres til en ydelse, vi skal sikre til en borger eller designe til et publikum.

Kultur er noget, vi altid og allerede gør. Myrerne, planterne, kollegaerne, bygningerne, asfalten, virksomhederne, produkterne og alt det andet, vi er i berøring med, er de andre deltagere og medskabere. Og deres særlig krav til ”succes” er at kunne leve deres ekstraordinære og særlige liv. At skabe offentlig værdi betyder i det lys at blive bevidste om, hvordan dét vi gør og dét vi skaber, er gensidigt afhængigt af hinanden. Og det handler om, hvordan vi med den viden kan handle kvalitativt bedre sammen og hver for sig.  Vi kalder det et jordisk lederskab.

Fremtidens kultur handler ikke om, som i 1980’erne at skabe fremtidsværksteder, hvor vi sammen skaber utopier om fremtiden. De har det med at skabe skuffelser, når utopierne og forventningerne ikke kan indfries i virkeligheden.

Derimod bygger fremtidens kultur på en fænomenologisk tilgang, der handler om, at vi skal være sammen om at se fremtiden i det, vi allerede gør. Dermed  fremmer vi de følte og mærkbare erfaringer, der fremmer det fælles liv her og nu.

Fremtidens kultur er en tilgang, der på den ene side anerkender, at vores systemer, uddannelser og institutioner har muliggjort det velfærdssamfund, vi har i dag. Samtidigt tager det afsæt i, at selv samme systemer må åbne sig for nye og mærkbart bedre løsninger. Derfor må vi – ved at mødes i midten, på lokale steder –forholde os til, hvad der er meningsfuldt og livgivende i forhold til konkrete udfordringer og problemer.

Steder betyder noget!
Fremtidens kultur handler om at mødes på lokale steder og på tværs af roller, institutioner og grænser, da det kan være med til at inspirere os til at arbejde med de vilde udfordring på en måde, der ikke fikserer dem for hurtigt i simple løsninger.

Ved at mødes på lokale steder kan vi åbne os op over for de tusindvis af levende mikroverdener, vi er en del af. Den åbenhed –  og sårbarhed – over for stedets iboende livlighed kan samtidig booste vores kreativitet. I British Academy’s Where We Live Now rapport fra 2017 skriver forskerne, at

“steder former den måde vi lever vores liv og de relationer vi har til andre. Vi er fulde af følelser over for de steder, vi bebor, og de steder, vi besøger eller arbejder. Vi kan blive skadet for livet, eller vi kan blive fyldt med liv, af steder. Det er en erkendelse, man ikke altid kan se i de rum vi skaber, hverken i byerne eller på landet. Men stederne er fulde af erindringer, af fortællinger, af livserfaring gennem generationer” (vores oversættelse).

Stedet kan med andre ord være en sanselige og kropslig åbning – en passage – til de hverdagskaotiske erfaringer vi har – og som væver sig sammen med hinanden. Det lokale sted kan blive det rum, hvor vi deler livligheden og ser den som en mulighed for at skabe mærkbart bedre liv.

Det kan være krævende og frustrerende at dele den livlighed, da vi ofte er vant til at forstå den ud fra individualiserende metoder og praksisser, der opdeler og adskiller viden: personlighedstest, performancemål, mål og milepæle mm.

Men Fremtidens kultur handler om gennem kollektiv omsorg at skabe det rum, hvor vi kan bruge den desorientering, som vi måtte opleve i forhold til at arbejde med vilde udfordringer på denne måde, til at skabe en mærkbar og kvalitativ bedre reorientering. På den måde er fremtidens kultur på lokale steder med til at skabe en fælles grund.

Den ’fælles grund’ handler ikke om at skabe konsensus, enighed, koordination eller fælles retning. Det handler mere om at skabe en bevidsthed om, hvordan hver enkelt deltager – politikeren, borgeren, lederen, arkitekten, forskeren, planlæggeren, administratoren, sundhedshjælperen mfl. kan handle kvalitativt bedre i forhold til de andre og i forhold til sig selv.

På den måde kan det lokale sted skabe en økologi af nye mærkbare handlinger og erfaringer, der kan komme flere mennesker og steder til gode.  Således er ambitionen at transformere vilde og muterende udfordringer – til en økologi af velfærdsceller. Stedet muliggør, at vi også kan realisere disse erfaringer og materialisere dem lokalt og fysisk.

Alt i alt handler fremtidens kultur om invitationer til 1) at gøre abstrakte samfundsproblemer nære og mindre fremmedgørende. 2) at skabe nye verdener sammen her og nu på tværs af roller, siloer og grænser 3) at øge den mentale sundhed, fordi vi deltager på nye måder sammen 4) at skabe tilhørsforhold til og ansvar for konkrete steder 5) at inddrage hverdagens oplevelser og dermed skabe demokratiprocesser 6) at skabe en fælles grund, hvor vi kan dele viden, ressourcer og læring  7) at skabe det medborgerskab, der handler om et fælles jordisk lederskab, hvor vi forholder os til stedets, hinandens og vores egen velfærd.